Fremragende

10 anmeldelser på

Terminal pleje - hospice i eget hjem

Seneste nyheder

Terminal pleje – Professionel støtte til både patient og pårørende

Ingen kan forberede sig på, hvordan den sidste tid ser ud i virkeligheden.

Pludselig fylder spørgsmålene mere end svarene. Hvordan lindrer vi smerterne? Er det nu den rigtige medicin? Kan vi blive ved med at have mor eller far hjemme? Er vi nok til at skabe den tryghed, vores nærmeste har brug for? Og hvordan passer vi samtidig på os selv – uden at få dårlig samvittighed?

For den, der er alvorligt syg, er ønsket ofte enkelt: at være fri for unødige smerter, bevare sin værdighed og få lov til at blive i hjemmet længst muligt.

For de pårørende handler det om at gøre det bedste for et menneske, de elsker, samtidig med at de forsøger at finde overskud i en tid, hvor følelser og praktik fylder det hele og til tider kan blive overvældende.

Terminal pleje handler om at skabe ro midt i alt det uvisse. En erkendelse af, at formålet ikke længere er at helbrede sygdommen, men at lindre symptomer, bevare livskvaliteten og støtte både patienten og de mennesker, der står tættest på.

Hos Privat Sygeplejerske ApS planlægges forløbet sammen med patienten og de pårørende. Målet er, at sygeplejen bliver en flydende støtte gennem hele forløbet, så familie og patient ikke står alene med de mange tanker, beslutninger og den omsorg, som den sidste tid ofte kræver.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad terminal pleje betyder, hvornår et sygdomsforløb betragtes som terminalt, og hvilken hjælp der kan være behov for i denne fase

Du kan læse meget mere om mulighederne for terminal pleje i eget hjem, forskellen på terminal pleje, palliativ pleje og hjemmehospice samt den støtte, der findes til pårørende.

Du får ydermere svar på praktiske spørgsmål om blandt andet terminalerklæring, terminaltilskud, plejeorlov og muligheden for at kombinere privat terminal pleje med offentlig hjælp.

Margit Egeskov fortæller om terminal pleje, hvor vi tilbyder, at vores sygeplejersker kan være til stede hos den døende 24 timer i døgnet.

Hvad er terminal pleje?

Terminal pleje er den pleje, omsorg og lindrende behandling, der gives, når en alvorlig sygdom er nået til den sidste fase, og helbredelse ikke længere er målet.

På dette tidspunkt ændrer behandlingen sig. I stedet for at forsøge at helbrede eller forlænge livet for enhver pris bliver det vigtigste at lindre symptomer og skabe mest mulig livskvalitet i eget hjem i den tid, der er tilbage.

Det betyder ikke, at behandlingen stopper. Den ændrer formål.

Smerter, åndenød, kvalme, uro, angst og andre gener kan fortsat behandles og lindres med den rette medicinhåndtering, samtidig med at der bliver taget hånd om de psykiske, sociale og menneskelige behov, som kan opstå hos både patient og pårørende.

Det er netop denne lindrende tilgang, der bedst kan beskrives som palliativ pleje.

Hvad betyder det at være terminal?

Betegnelsen terminal bruges, når sygdommen er så fremskreden, at helbredende behandling ikke længere er mulig eller relevant, og behandlingsmålet derfor primært bliver lindring og fokus på livskvalitet. At have en uhelbredelig sygdom er ikke automatisk det samme som at være i den terminale fase. Mange mennesker lever i lang tid med sygdomme, der ikke kan helbredes, samtidig med at de fortsat modtager behandling, som kan bremse sygdommen, forlænge livet eller holde symptomer under kontrol.

Terminalpleje vs. Palliativ pleje vs. hjemmehospice – hvad er forskellen?

Terminalpleje vs. Palliativ pleje vs. hjemmehospice – hvad er forskellen?

Terminal pleje, palliativ pleje og hjemmehospice bliver ofte flettet sammen – og det er helt forståeligt. De handler alle om lindring, livskvalitet og om at skabe de bedst mulige rammer for mennesker med alvorlig sygdom. Der er dog forskel på begreberne.

Palliativ pleje kan begynde langt tidligere i sygdomsforløbet og gives samtidig med behandling, der har til formål at bremse sygdommen eller forlænge livet.

Terminal pleje hører til den sidste fase, hvor det vurderes, at sygdommen ikke længere kan helbredes, og fokus derfor først og fremmest flyttes til lindring og for at få en værdig død i eget hjem.

Hjemmehospice beskriver derimod muligheden for at modtage hospice-lignende pleje og lindring i eget hjem, så man kan få en værdig død i eget hjem, og dermed kan tilbringe den sidste tid i kendte omgivelser.

Begreb

Kort fortalt

Palliativ pleje

Lindring og livskvalitet gennem en større del af et alvorligt sygdomsforløb.

Terminal pleje

Pleje, omsorg og lindring i livets sidste fase.

Hjemmehospice

Hospice i eget hjem-lignende pleje og lindring i patientens eget hjem.

Hos Privat Sygeplejerske ApS har vi stor erfaring med alle forløb, og hjælpen kan tilpasses undervejs, når patientens og de pårørendes behov ændrer sig.

Hvornår ved jeg om et sygdomsforløb vurderes som terminalt?

Det er en lægefaglig vurdering, hvornår et sygdomsforløb har nået den terminale fase. Vurderingen tager blandt andet udgangspunkt i sygdommens udvikling, patientens almene tilstand, mulighederne for yderligere sygdomsrettet behandling og patientens samlede situation. For patienten og familien kan denne overgang være svær at forholde sig til. Den betyder imidlertid ikke, at der “ikke længere er noget at gøre”. Tværtimod bliver der nu lagt endnu større vægt på, hvad der kan gøres for at mindske ubehag og skabe den bedst mulige næste tid.

Hvor længe kan et terminalt forløb vare?

Der findes ikke én bestemt tidsramme, som passer på alle. Sygdomme udvikler sig forskelligt, og også mennesker med den samme diagnose kan have meget forskellige forløb.

Derfor vurderes behovene løbende i samtaler med patient, pårørende. En patient kan i begyndelsen have behov for begrænset støtte og senere få brug for mere omfattende privat sygepleje, hjælp om natten eller døgnpleje i eget hjem.

Terminal pleje betyder, at sygdommens retning og målet med behandlingen har ændret sig – og at pleje, lindring og patientens egne ønsker nu får en endnu mere central plads.

Fakta om terminal pleje

    • Terminal pleje gives til mennesker med en uhelbredelig, livstruende sygdom, hvor behandlingen ikke længere har helbredelse som mål.
    • Formålet er at skabe mest mulig livskvalitet og gøre den sidste tid så tryg og værdig som muligt.

    • Plejen kan foregå i eget hjem, på plejehjem, hospital eller privat hospice afhængigt af patientens ønsker og behov.

    • Der er fokus på at lindre smerter og andre fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle belastninger.

    • Terminal pleje omfatter både patienten og de pårørende, som også kan have behov for støtte, vejledning og aflastning.

    • Plejen kan kombineres med kommunal hjemmepleje, hjemmesygepleje, egen læge og specialiserede palliative tilbud.

    • Indsatsen tilrettelægges individuelt og kan ændres undervejs, når patientens behov eller ønsker forandrer sig.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhed.dk.

Terminal pleje i eget hjem

Hos Privat Sygeplejerske ApS er vores erfaring, at for mange mennesker er ønsket om at blive hjemme stærkt, specielt når sygdommen når en terminal fase fase.

Hjemmet er ikke bare det sted. Det er her, hverdagen og oplevelserne står skrevet som et eventyr, med alle livets facetter. Hvor mennesker, ting og rutiner er velkendte.

Derfor kan terminal pleje i eget hjem være et alternativ til en værdig død i eget hjem, i stedet for at tilbringe den sidste tid på et offentligt hospital eller privat hospice.

At blive hjemme kan betyde, at livet i højere grad får lov til at fortsætte på egne præmisser.

Familien kan komme og gå uden besøgstider, børn og børnebørn kan være en naturlig del af hverdagen, og familiens hund eller kat behøver ikke blive efterladt derhjemme. Det kan lyde som små ting, men netop det velkendte kan få stor betydning i en tid, hvor meget andet forandrer sig.

Samtidig skal ønsket om at blive hjemme kunne fungere i praksis. Behovet for hjælp kan vokse undervejs, og opgaver som medicinhåndtering, personlig pleje, observation og lindring kan blive svære for familien at stå med alene.

For nogle er der behov for enkelte besøg. For andre kan sygdommens udvikling betyde, at der bliver brug for hjælp både dag og nat og i nogle tilfælde døgnpleje i eget hjem. Behovet kan ændre sig hurtigt, og derfor bør hjælpen kunne følge med.

Målet er ikke, at de pårørende skal kunne klare alt selv, for at ønsket om at blive hjemme kan lykkes. Når de sygeplejefaglige opgaver ikke alene hviler på familien, men flyttes til dygtige og professionelle sygeplejersker, så bliver der bedre plads til at være pårørende i form af ægtefælle, barn, barnebarn eller ven.

Sådan hjælper Privat Sygeplejerske ApS med terminal pleje

Når behovet for privat terminalpleje opstår, kan det være svært at vide, hvor man skal begynde.

Hos Privat Sygeplejerske ApS begynder hjælpen med en samtale om den situation, I står i. Her ser vi på patientens behov, den hjælp I allerede modtager, og hvad patienten og familien ønsker for den kommende tid. På den baggrund tilrettelægges plejen.

Når man lukker et andet menneske ind i hjemmet i en sårbar periode, betyder relationen noget. Derfor prioriterer vi kontinuitet og kendte sygeplejersker, som lærer patienten og familien at kende. Det betyder samtidig, at familien ikke behøver begynde forfra ved hvert besøg.

Privat terminalpleje involverer ofte flere fagpersoner. Hos Privat Sygeplejerske ApS kan vi derfor samarbejde med blandt andre egen læge, kommune, hospital og privat hospice i eget hjem, så plejen hænger sammen, og familien ikke selv skal stå med alle trådene.

Hvornår bliver terminal pleje relevant?

Det afgørende er ikke diagnosen i sig selv, men hvor fremskreden sygdommen er, hvilke symptomer den medfører, og hvilket behov patienten har for pleje og lindring.

Privat terminalpleje kan blandt andet blive relevant ved:

  • Kræft, når sygdommen ikke længere kan helbredes, og lindring bliver det primære mål.
  • ALS og andre alvorlige neurologiske sygdomme, hvor blandt andet bevægelighed, vejrtrækning og evnen til at kommunikere kan blive påvirket.
  • Parkinson, når sygdommen er fremskreden, og behovet for hjælp og sygepleje ved Parkinson bliver større.
  • Demens, hvor sygdommens sidste fase kan medføre et omfattende behov for pleje, omsorg og lindring.
  • KOL, når sygdommen er svært fremskreden, og eksempelvis åndenød, træthed og utryghed fylder mere.
  • Hjertesvigt, hvor sygdommen i et fremskredent stadie kan give et stigende behov for støtte og symptomlindring. Læs også om, hvordan hjertesvigt ofte opdages sent.

Det betyder samtidig, at to mennesker med den samme diagnose kan have vidt forskellige behov.

Den ene kan fortsat have gavn af sygdomsrettet behandling, mens den anden er nået til et punkt, hvor lindring og pleje vejer tungest.

Hos Privat Sygeplejerske ApS tager vi derfor ikke udgangspunkt i diagnosen alene. Vi ser på den enkelte patients situation, hvilke symptomer der fylder, hvor meget hjælp der er behov for, og hvad patienten og familien ønsker for den sidste tid.

Behovet kan ændre sig undervejs, og derfor skal plejen kunne ændre sig med det.

Privat terminalpleje handler i sidste ende ikke om navnet på sygdommen, men om mennesket og de pårørende der lever med den.

Hvad indebærer terminal pleje?

Terminal pleje tager udgangspunkt i den enkelte patients behov, og derfor findes der ikke én fast opskrift på, hvordan et forløb ser ud.

Behovene kan også ændre sig undervejs. Derfor handler god privat terminalpleje både om at hjælpe med det, der er nødvendigt her og nu, og om løbende at være opmærksom på, når noget forandrer sig.

Lindring af smerter og andre symptomer

Smerter fylder forståeligt nok meget for mange patienter og pårørende, men lindring handler om mere end smerter. Åndenød, kvalme, uro, angst, forstoppelse, søvnproblemer og andre gener kan også påvirke livskvaliteten.

Sygeplejersken observerer patientens tilstand og reagerer på ændringer, så symptomer kan håndteres i samarbejde med den behandlingsansvarlige læge. Målet er at mindske unødigt ubehag og skabe mest mulig ro.

Medicinhåndtering og observation

I et terminalt forløb kan medicinen ændre sig i takt med patientens behov. Det kan være svært for både patient og pårørende at bevare overblikket over præparater, doseringer og tidspunkter.

Professionel medicinhåndtering kan derfor være en vigtig del af plejen. Samtidig observerer sygeplejersken, hvordan patienten reagerer, og om der opstår nye symptomer eller ændringer, som bør vurderes.

Personlig pleje, mundpleje og lejring

Efterhånden som kræfterne bliver færre, kan helt almindelige gøremål blive vanskelige. Patienten kan få brug for hjælp til bad, toiletbesøg, hudpleje, påklædning og andre personlige behov.

Mundpleje kan få særlig betydning, hvis patienten spiser og drikker mindre eller oplever tørhed og ubehag i munden. For patienter, der ligger eller sidder meget, kan korrekt lejring og stillingsskift desuden være med til at øge komforten og forebygge tryksår.

Mad og væske

Appetit og tørst kan forandre sig, når sygdommen skrider frem. Her handler plejen ikke nødvendigvis om at få patienten til at spise bestemte mængder, men om at tage udgangspunkt i den enkeltes tilstand, ønsker og komfort.

For familien kan sådanne forandringer være svære at forstå og acceptere. Derfor er vejledning og samtale med en velkendt sygeplejerske også en vigtig del af hjælpen.

Samtaler og støtte til både patient og pårørende

Terminalpleje handler ikke kun om kroppen. Tanker om døden, bekymringer fra familien, sorg og usikkerhed fylder naturligvis meget i denne fase. Det gælder både den syge og de pårørende, der står omkring.

Nogle har behov for at tale. Andre har mest brug for, at der er et menneske til stede, som kender situationen og ved, hvad der skal gøres. Svære emner kan være vanskelige at tage hul på, og derfor kan det også være en hjælp at få støtte til de svære samtaler.

Koordinering og hjælp, når behovet vokser

Et terminalt forløb kan involvere egen læge, kommune, hospital og andre sundhedsprofessionelle.

For familien kan det hurtigt blive endnu en opgave at holde styr på, for hvem der gør hvad?

Hos Privat Sygeplejerske ApS kan sygeplejersken være med til at skabe overblik og koordinere omkring plejen, så patient og pårørende ikke selv skal stå med alle trådene.

Behovet stopper heller ikke nødvendigvis om aftenen. Hvis patienten bliver urolig, får smerter eller har behov for hjælp om natten, kan mere omfattende støtte blive nødvendig. I nogle forløb kan døgnpleje i eget hjem derfor være med til at gøre det muligt at blive hjemme – også når plejebehovet bliver stort.

Hvad betyder terminal pleje for de pårørende?

”At tage imod hjælp betyder ikke, at man trækker sig fra den, man holder af. Det kan tværtimod give plads til at være tæt på en anden måde – som ægtefælle, barn, ven eller familie frem for først og fremmest at være plejer.”

At stå tæt på et menneske i den sidste tid kan være både kærligt, meningsfuldt og enormt krævende. Som pårørende vil man gerne være der så meget som muligt. Samtidig kan ansvaret langsomt vokse, uden at man nødvendigvis opdager, hvor meget man selv har taget på sig.

Måske sover man lettere om natten for at kunne høre, hvis der bliver kaldt. Man holder øje med medicinen, hjælper med måltider og personlig pleje og bliver opmærksom på selv små forandringer. Har smerterne ændret sig? Er vejrtrækningen anderledes? Skal vi kontakte lægen? Oven i det skal der måske koordineres med kommune, hospital og resten af familien.

Det kan være svært at slippe ansvaret, når det handler om et menneske, man holder af. Men ingen pårørende skal kunne alt selv.

Når man både er pårørende og plejer

For mange sker der gradvist et skifte i relationen. Man er stadig ægtefælle, søn eller datter, men bliver samtidig den, der hjælper med medicin, toiletbesøg, forflytning og holder øje om natten. Det kan betyde, at den tid, man egentlig ønsker at bruge sammen, i stigende grad kommer til at handle om praktiske opgaver og pleje.

Her kan professionel hjælp gøre en konkret forskel. Når en sygeplejerske overtager nogle af de sygeplejefaglige opgaver og kan reagere på ændringer i patientens tilstand, behøver familien ikke bære hele ansvaret alene.

Hos Privat Sygeplejerske ApS ser vi derfor også på, hvordan de pårørende har det, og hvor der er behov for støtte eller aflastning.

Dine fordele ved privat sygepleje

Fordele ved privat terminal pleje

Offentlig hjælp og privat terminalpleje behøver ikke være et enten-eller. Privat sygepleje kan supplere den eksisterende hjælp, det giver mulighed for mere tid, større fleksibilitet eller ekstra støtte på bestemte tidspunkter. Hos Privat Sygeplejerske ApS kan et privat terminal plejeforløb blandt andet give mulighed for:
  • Faste sygeplejersker: Færre skift betyder, at patienten og familien lærer sygeplejerskerne at kende – og omvendt. Det skaber kontinuitet i plejen og mindsker behovet for at forklare situationen igen og igen.
  • Mere tid: Der kan afsættes den tid, patientens situation kræver, både til de sygeplejefaglige opgaver og til de spørgsmål, der opstår undervejs.
  • Fleksibilitet: Hjælpen kan tilpasses fra enkelte besøg til længere vagter eller døgnpleje i eget hjem, hvis behovet ændrer sig.
  • Aflastning af familien: De pårørende får mulighed for at give nogle af plejeopgaverne fra sig og bruge mere af deres energi på at være sammen med den, de holder af.
  • Tæt dialog: Familien bliver en del af forløbet, så ønsker, bekymringer og ændringer i behov kan håndteres løbende.

Myter og misforståelser om terminal pleje

Der findes flere forestillinger om terminalpleje, som kan skabe unødig bekymring hos både patienter og pårørende.

“Terminal pleje betyder, at døden er lige om hjørnet.” – Ikke nødvendigvis. Der findes ikke én fast længde på et terminalt forløb, og udviklingen varierer fra menneske til menneske.

“Man skal på hospice, når man bliver terminal.” – Nej. terminalpleje kan også foregå i eget hjem, hvis det er patientens ønske, og de nødvendige rammer for plejen kan etableres.

“Terminal pleje handler primært om smertestillende medicin.” – Smertelindring kan være en vigtig del af plejen, men terminal pleje omfatter langt mere. Det kan blandt andet være personlig pleje, lindring af andre symptomer, observation, medicinhåndtering og støtte til både patient og pårørende.

“Når man vælger terminal pleje, stopper al behandling.” – Nej. Målet med behandlingen ændrer sig. Fokus flyttes fra helbredelse til lindring og livskvalitet.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om terminal pleje

Når vi taler om terminal pleje opstår naturligt rigtig mange spørgsmål – både om selve plejen og om de muligheder, der findes for patienten og de pårørende.

Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder om terminal pleje, terminalerklæring, økonomisk støtte og hjælp i eget hjem.

Hvad betyder terminal pleje?

Terminal pleje er pleje, omsorg og lindrende behandling i den sidste fase af livet, når sygdommen ikke længere kan helbredes. Fokus flyttes fra helbredelse til lindring af symptomer, livskvalitet og en så tryg og værdig sidste tid som muligt.

Hvad betyder det at være terminal?

At være terminal betyder, at en læge har vurderet, at sygdommen er så fremskreden, at helbredende behandling ikke længere er mulig eller relevant, og at den forventede levetid er begrænset. Det betyder ikke nødvendigvis, at døden er umiddelbart forestående.

Hvor længe kan man være terminal?

Der findes ikke en fast tidsgrænse. Et terminalt forløb kan udvikle sig meget forskelligt afhængigt af sygdommen og den enkelte patient. I forbindelse med terminaltilskud beskriver Lægemiddelstyrelsen kort forventet levetid som typisk få uger til få måneder.

Hvem vurderer, at man er terminal?

Det er en lægefaglig vurdering. Lægen ser blandt andet på sygdommens udvikling, patientens tilstand, mulighederne for yderligere helbredende behandling og den forventede levetid.

Hvad er en terminalerklæring?

En terminalerklæring er lægens vurdering af, at patienten befinder sig i den terminale del af sygdomsforløbet, at yderligere helbredende behandling vurderes udsigtsløs, og at der forventes kort levetid. Den kan blandt andet danne grundlag for, at kommunen iværksætter relevante tilbud og vejleder familien om mulighederne for hjælp i den sidste tid.

Hvad er terminaltilskud?

Terminaltilskud betyder, at en døende patient kan få 100 % tilskud til lægeordineret medicin, når betingelserne er opfyldt. Det er lægen, der søger Lægemiddelstyrelsen om tilskuddet. Ordningen gælder for patienter, der ønsker at tilbringe den sidste tid hjemme og derved har brug for privat hospice i eget hjem.

Kan pårørende få plejeorlov?

Ja. En pårørende, som ønsker at passe en døende i hjemmet, kan under bestemte betingelser få plejevederlag og har ret til orlov fra sit arbejde, mens vedkommende modtager plejevederlaget. Plejen kan også deles mellem flere pårørende. Ansøgningen behandles af kommunen.

Kan man få terminal pleje i eget hjem?

Ja. Mange ønsker at tilbringe den sidste tid hjemme og få en værdig død i eget hjem, og terminal pleje kan tilrettelægges i kendte omgivelser. Behovet kan spænde fra enkelte sygeplejebesøg til mere omfattende døgnpleje i eget hjem.

Hvem betaler for terminal pleje?

Det afhænger af, hvilken hjælp der er tale om. Offentlige tilbud kan dækkes af kommune eller sundhedsvæsen, mens privat terminal pleje som udgangspunkt betales privat. Terminaltilskud kan dække lægeordineret medicin, hvis betingelserne for ordningen er opfyldt.

Hvad er forskellen på terminal pleje og palliativ pleje?

Palliativ pleje kan begynde tidligere i et alvorligt sygdomsforløb og kan gives samtidig med sygdomsrettet behandling. Terminal pleje er knyttet til den sidste fase, hvor helbredelse ikke længere er målet, og lindring og livskvalitet er i centrum.

Kan privat terminal pleje kombineres med offentlig hjælp?

Ja. Privat sygepleje kan supplere kommunal hjemmepleje, hjemmesygepleje, egen læge, hospital og palliative tilbud. Hos Privat Sygeplejerske ApS kan hjælpen tilrettelægges omkring den støtte, patienten allerede modtager, så den private pleje dækker de behov, der fortsat mangler at blive mødt.

Hvor hurtigt kan privat terminal pleje begynde?

Det afhænger af patientens behov, omfanget af hjælpen og den konkrete situation. Første skridt er derfor en samtale med Privat Sygeplejerske ApS, hvor behovene afdækkes, og mulighederne for at etablere den nødvendige hjælp gennemgås.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om terminal pleje

Hos Privat Sygeplejerske ApS ved vi, at det kan være svært at vurdere, hvilken hjælp der er brug for – særligt når situationen forandrer sig fra uge til uge eller måske fra dag til dag.

Derfor behøver I heller ikke have alle svarene, inden I kontakter os.

Den første kontakt kan blot være en uforpligtende samtale om den situation, I står i, patientens behov og de udfordringer, der fylder hos jer. Herefter kan vi sammen se på, hvilken støtte der giver mening – fra enkelte timers hjælp til mere omfattende terminal pleje.

I behøver ikke vente, til situationen bliver uoverskuelig. Det er også helt i orden at kontakte os, mens I stadig er ved at finde ud af, hvad I har brug for.

Det kan være relevant at række ud efter hjælp, hvis:

  • Smerter eller andre symptomer begynder at fylde mere.
  • Nætterne bliver urolige, og familien ikke længere får sovet.
  • Medicin og pleje bliver sværere at overskue.
  • Patienten får behov for mere hjælp i hverdagen.
  • Den eksisterende hjælp ikke længere dækker behovet.
  • I som pårørende mærker, at ansvaret begynder at blive for stort.
  • I er usikre på, hvad næste skridt bør være.

Thank you for your interest.

We only hire fluent Danish-speaking nurses, who are familiar with the Danish healthcare system due to the needs of our patients.

No need to apply, unless you speak fluent Danish.