Seneste nyheder

Margit Egeskov – Vi kan tilbyde omsorg og nærvær til patienten i den sidste tid

Margit Egeskov beskriver i denne artikel, hvad Privat Sygeplejerske ApS kan tilbyde patienter i den sidste tid, og hvordan vi adskiller os fra andre udbydere, samt hvordan vi som en privat udbyder kan være med til at sikre patienten omsorg og nærvær gennem hele forløbet.

Hvad er det for en ydelse Privat Sygeplejerske ApS kan tilbyde patienter i den sidste tid?

Margit uddyber: ”Det vi kan tilbyde som privat sygeplejersker, det er at vi er til stede hele døgnet, hvilket jeg vurderer fra patient til patient. Det afhænger af hvilke behov der er for sygepleje. Oftest er det mest hensigtsmæssigt med døgndækning, det vil sige at vi er til stede 24/7 hos patienten helt frem til det sidste.

Det vi tilbyder, det er at der er nærvær, der er tid til samtaler, når samtalen byder sig, og når patienten synes, at nu er det tid. Så kan man fordybe sig lidt i den sidste tid og få talt om nogle af de ønsker patienten har, livstestementer og det er det jeg oplever at der i hvert fald bliver brugt en del tid på ude hos patienten. 

Det jeg også plejer at melde ud, når jeg kommer ud til patienten, det er at vi afhjælper med nogle af bekymringerne. Patienten og de pårørende har ofte nogle bekymringer og der er nogle af de bekymringer, som vi tager på vores skuldre – Som patienten og de pårørende ikke længere skal spekulere på.

Hvad kan Privat Sygeplejerske ApS – Som privat udbyder bidrage med?

Margit beskriver: ”Der vil jeg jo mene, at vi kan tilbyde, at der er nærvær, der er tilstedeværelse af en privat sygeplejerske, der er en privat sygeplejerske døgnet rundt hos patienten, som kan registrere og opspore før at smerterne udvikler sig, og før at der udvikler sig en evt. infektion – Der kan vi allerede med vores professionalisme og kliniske blik, opspore, vurdere, afhjælpe og handle i tide, så der ikke er noget der udvikler sig – Det hele foregår helt stille og roligt.” 

Hvordan adskiller Privat Sygeplejerske ApS sig fra andre private udbydere?

“Det er de privat sygeplejersker og det team der er i Privat Sygeplejerske ApS. Det er kompetente sygeplejersker og vi holder os hele tiden opdateret på palliation og terminal pleje, samt vi under hele forløbet har et tæt samarbejde med palliationsenheden og egen læge, så vi hele tiden er på forkant og sikre det bedst mulige pleje.” – Margit, Indehaver. 

Hvordan ser et forløb ud hos Privat Sygeplejerske ApS gennem den sidste tid?

Vi varetager stort set alt omkring patienten, personlighygiejne, indkøb, vi laver ønsket kost – Så hvis det er bøf og bløde løg man har lyst til, så laver vi det. Vil de gerne have spejlæg og bacon hver morgen, jamen, så får de det. Det gør vi faktisk rigtig meget ud af, også at der strømmer den her duft gennem huset af hjemmelavet mad. Flere steder, når der er døgnvagt, så bager nattevagterne boller om morgenen, så der er friskbagt brød og man får en god oplevelse af, at vi er til stede.

Margit uddyber: “Derudover holder vi logistik på hjemmet, med læger, palliationsteam, vi kan også godt være med inde over og afstemme med den døende, om hvem de gerne vil have besøg af. Det kan godt være overvældende i den sidste tid, hvor vi har en opgave at beskytte den døende, så ikke alle bare kommer dumpende ind, men vi afstemmer med de pårørende og/eller patienten, om der er lyst til besøg fra ens nabo nu, vil man vente eller skal vi aftale noget andet for dig.” 

Vi benytter cookies til at forbedre din oplevelse på vores website. Ved at benytte dette website, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere